Mange forbinder Amerikas indianere med de grupper af urbefolkningen, som levede på prærien – og vores opfattelse af dem er blevet godt hjulpet på vej af de mængder af westerns og film om den amerikanske nybyggerhistorie, som verden er blevet oversvømmet med ikke mindst i 1950’erne og op til 1980’erne. Genren giver et forsimplet billede af præriens indianere – og nogle gange en helt parodisk fremstilling, som når Dirch Passer og Paul Hagen spiller i en dansk western som “Præriens Skrappe Drenge” fra 1970. En ren parodi på, hvordan livet var på prærien.
Hesten var fundamentet
Indianerne på prærien tæller forskellige stammer, hvoraf Sioux stammen nok er den mest kendte med historien om slaget ved Wounded Knee i South Dakota. Her nedslagtede amerikanske soldater en stor mængde Sioux indianere ved et slag, der i det næste århundrede kom til at stå som et sindbillede på, hvordan nybyggerne behandlede de oprindelige folk.
Andre indianerstammer på prærien er Blackfoot, Cheyenne og Comanche, men der var mange understammer – for eksempel bestod Sioux stammen af 14 grupperinger, som tilsammen udgjorde denne kendte stamme af oprindelig indianerbefolkning.
Det var hesten, der blev fundamentet for den livsform, som vi forbinder med præriens indianere. Med hesten som transportmiddel kunne de jage, og de kunne flytte lejr og slå deres tipier op nye steder, hvor livsmulighederne var bedre end der, hvor de havde boet hidtil. Derfor er denne prærie-livsform også kun reelt aktiv i et par hundrede, fra omkring 1600, da spanierne havde heste med til Amerika, og til disse indianere var nedkæmpet et par hundrede år efter.
Fulgte efter bisonokserne
Et vigtigt livsgrundlag for præriens indianere var bisonoksen, der levede i store flokke over hele prærien. Da bisonokserne brutalt ned nedslagtet af de indtrængende kolonister, forsvandt denne vigtige del af deres livsgrundlag, så de ikke alene var trængt på, at deres jord blev inddraget – det gjorde deres fødegrundlag også. Der er skrevet talrige romaner, hvor bisondrabet er beskrevet gruopvækkende – det var drab på dyr uden nogen overordnet mening, andet end at fjerne livsgrundlaget for den oprindelige befolkning, så man kunne bekæmpe den.
I dag findes dette indianerliv kun i udvalgte reservater, hvor man som turist kan studere det.