Sociale situation
Sociale situation

Dette afsnit om indianernes sociale forhold indeholder beskrivelser af indianernes sundhed, boligforhold og andre emner ...

Sundhed

Følgende afsnit om indiansk sundhed er baseret på rapporten "Trends in Indian Health", der blev udgivet i 1997 af IHS (Indian Health Service), som er regeringens afdeling for indiansk sundhed. Rapporten indeholder primært statistik over antallet af dødsfald som følge af de forskellige sygdomme.

Indianerne lider i højere grad af en række forskellige sygdomme end gennemsnitsbefolkningen i USA. Præcist hvad det skyldes, kan være meget svært at sige. Fattigdom især på reservaterne har stor betydning både direkte og indirekte. Ofte hører man om indianernes dårlige sundhedstilstand, og den har da også været meget dårlig i mange år, men i løbet af halvfjerdserne, firserne og sikkert også halvfemserne er situationen forbedret betydeligt. Men der er stadig en række sygdomme, hvor indianerne er dårligere stillet end den øvrige befolkning, og på grund af regionale forskelle har reservatindianerne meget dårlig sundhedstilstand end andre indianere. Til gengæld er der også sygdomme, hvor indianerne er væsentligt bedre stillet end gennemsnitsamerikanerne. Dette "glemmes" ofte i beskrivelser af indianernes sundhed. Indianernes forventede levealder er lidt lavere end det amerikanske gennemsnit. I 1973 var den for indianere 61,7 mod 71,4 for hele USA (86,4%), i 1983 var den 70 for indianere i forhold til 74,6 (93,8%) og i 1993 71,1 i forhold til 75,5 (94,2%).

Sygdomme, som indianerne dør oftere af i forhold til gennemsnittet i USA.

  • Alkohol-relaterede sygdomme: 579%
  • Tuberkulose: 475%
  • Sukkersyge: 231%
  • Ulykker: 212%
  • Selvmord: 70%
  • Lungebetændelse/influenza: 61%
  • Drab: 41%

Sygdomme, som indianerne dør sjældnere af:
AIDS, kronisk obstruktiv lungesygdom og ondartede kræftsvulster.

Jeg vil nu gennemgå de forskellige sygdomsområder, der er interessante i forbindelse med indiansk sundhed.

Fødselsrelaterede sygdomme og meningitis

Spædbarnsdødeligheden (at levendefødte børn dør inden et år efter fødslen) er fortsat lidt højere blandt indianere. I 1973 døde 22,2 pr. 1.000 i forhold til 17,7 i USA som helhed. I 1993 var tallet faldet til henholdsvis 8,7 og 8,4 promille. Moderdødeligheden har svunget meget for indianerne i de seneste 20 år. I 1973 var den på 27,7 pr. 100.000 (i 1974 15,5), sammenlignet med det amerikanske gennemsnit på 15,2. I 1993 var moderdødeligheden helt nede på 4,0 pr. 100.000, hvilket er under det amerikanske gennemsnit på 7,5. Hvad angår lav fødselsvægt (under 2500 g) var tallet 5,9 pr. 100.000 for indianere og 7,2 for USA som gennemsnit. For de yngste indianere er meningitis en meget oftere dødsårsag end blandt andre amerikanere. For de 1 til 4-årige dør 1,1 pr. 100.000 i forhold til 0,2 for hele USA, og for de 5 til 14-årige er tallet 0,6 i forhold til 0,1.

Alkohol-relaterede sygdomme

Alkohol er stadigvæk et af de alvorligste social- og sundhedsmæssige problemer, indianerne står overfor i dag. Foruden at give social uro, kriminalitet og ulykker er alkolhol skyld i en mængde sundhedsmæssige problemer. I 1980 var der blandt indianere 59,0 dødsfald pr. 100.000, hvilket var syv gange så mange som i USA som helhed (8,4). I 1993 var tallet faldet til 39,4 pr. 100.000, der dog stadig er seks gange så højt som gennemsnittet i USA (6,7). Værst står det til blandt den yngre generation. Blandt 15 til 24-årige døde 5,5 pr. 100.000 blandt indianere sammenlignet med 0,3 for hele USA. For 25 til 34-årige var tallet 30,7 i forhold til 2,4, for 35 til 44-årige 85,1 og 10,1 og endelig for 45 til 54-årige 128,1 og 16,9.

Tuberkulose

Antallet af tuberkulosedødsfald blandt indianere faldt fra 10,5 pr. 100.000 i 1973 til 2,3 i 1993 sammenlignet med 1,5 og 0,4 for hele USA, hvilket betyder, at næsten seks gange så mange indianere dør af tuberkulose end gennemsnittet i USA.

Sukkersyge

Sukkersyge er et af de helt store sundhedslidelser blandt indianerne, og det forværres yderligere af, at mange ikke passer deres sygdom ordenligt, hvilket er yderst vigtigt med sukkersyge. Antallet af dødsfald som følge af sukkersyge blandt indianere steg fra 28,1 pr. 100.000 i 1973 til 35,1 i 1993 sammenlignet med et fald fra 13,2 til 12,4 for hele USA. Næsten tre gange så mange indianere dør af sukkersyge end gennemsnittet i USA.

Ulykker

I aldersgrupperne fra 5 til 44 år er ulykker den hyppigste dødsårsag blandt indianere, hvoraf dødsfald som følge af bilulykker tegner sig for lidt over halvdelen. Blandt de 5 til 14-årige dør der 221% flere indianere end gennemsnittet, blandt de 15 til 24-årige er tallet 284%, for de 25 til 44-årige 369%, for de 45 til 54-årige 378%, for de 55 til 64-årige 557% og for de 65-årige og ældre er faldet til 167%.

Selvmord

Selvmord er altid en af de parametre, der bruges til at beskrive indianernes dårlige sociale situation. Forholdene er bedret noget siden halvfjerdserne, men især for yngre mænd er det stadig et stort problem. De fleste selvmord finder vi blandt de 15 til 24-årige, hvor 60,3 pr. 100.000 begik selvmord imod 22,4 for hele USA. For de 25 til 34-årige var tallet 56,1 imod 24,9 og for de 35 til 44-årige 42,2 imod 24. Til gengæld begår ældre indianere åbenbart meget sjældnere selvmord end andre amerikanere: Kun 22,4 pr. 100.000 indianere mellem 75 og 84 år i forhold til 49 for hele USA, mens tallet for indianere over 84 år kun var 14,6 i forhold til 68,3 for hele USA. Det sidste er måske snarere et udtryk for forholdsmæssig høj selvmordsprocent blandt ældre hvide.

Drab

For de 1 til 4-årige var 7,9 pr. 100.000 indianere ofte for mord mod 2,9 for hele USA. Tallet for de 5- til 14-årige var 2,9 mod 1,8, for de 15 til 24-årige 22,4 mod 23,4 og endelig for de 25 til 44-årige 24,3 mod 14,3.

Sygdomme, som indianere dør sjældnere af

Dette generelt nedslående billede af den indianske sundhed opvejes dog en lille smule af en række sygdomme, som indianerne ikke dør så ofte af end andre amerikanere. For eksempel døde 97,5 ud af 100.000 af ondartede svulster i forhold til 132,6 for hele USA. For hjerte-/karsygdomme var tallene 133,4 i forhold til 145,3, hjerneblødninger 25,1 mod 26,5 og endelig AIDS 4,2 indianere pr. 100.000 i forhold til 13,8 pr. 100.000 for hele USA.

Boligforhold


© 2002 Jørgen Madsen • info@indianere.dk • Opdateret: 11. marts 2000.