USA

Ved den seneste folketælling i 2000 blev der registreret knap 2,5 millioner indianere i USA. Mange tror, indianerne bor på reservater. Imidlertid er mange i tidens løb flyttet væk fra reservaterne for at søge arbejde eller flygte fra en til tider håbløs social og økonomisk situation. Således bor ca. 25% af alle indianere i dag på reservaterne. Resten bor fortrinsvist i storbyerne. I nedenstående tabel kan du se, hvormange indianere der boede i de forskellige stater i USA i 1990, sammenlignet med det samlede befolkningsantal. Bemærk, at langt de fleste indianere bor i den vestlige del af USA, mens der bor meget få indianere i øststaterne.

Se følgende tabel 1 over antallet af indianere i USA i perioden 1970-2000, kort 1 over antallet af indianere i USA i absolutte tal, kort 2 over antallet af indianere i relative tal, graf 1 over stater med få indianere, graf 2 stater med mange indianere eller graf 3 over det procentvis indianske befolkning i hver stat.

I præcolumbiansk tid (dvs. før 1492) regner man med, at der levede ca. 1 million indianere i det, der nu er USA. På grund af de hvides kolonisering af Amerika begyndte den indianske befolkning dog hurtigt at falde. Dette skyldes i stor udstrækning de sygdomme, som de hvide førte med sig fra Europa, og som indianerne ingen modstandskraft havde overfor. Indianer "gav" til gengæld også europæerne en række sygdomme, som de ikke kendte. For det andet betød de hvides kolonisering, at flere indianerstammer enten blev fortrængt eller tvunget til at flytte, og derved døde også et stort antal indianere. Koloniseringen medførte naturligvis også krige mellem indianerne og de hvide samt indbyrdes mellem de enkelte indianerstammer, hvilket også medførte tab af liv. Den indianske beflokning faldt derfor fra omkring 1600 til omkring 1900. Først siden 1920erne er der blevet flere og flere indianere i USA (se tabel 3).

Koloniseringen af Amerika afspejles også i den demografiske fordeling af indianerne i dag. Siden de første kolonister gik i land i 1607 medførte de hvides stærkt stigende behov for jord, at indianerne blev fordrevet fra deres traditionelle områder. Især i første halvdel af 1800-tallet, da USA for alvor ekspanderede vestpå, blev et stort antal stammer flyttet fra det østlige USA til indianerterritorierne i Oklahoma. Titusindvis af indianere blev tvangsflyttet under primitive forhold, og mange tusinde døde undervejs. Dette har medført, at der bor forholdsvis få indianere i det østlige USA. Til gengæld er Oklahoma stadig den stat, hvor der bor flest indianere, selvom reservaterne i staten ikke eksisterer mere.

Den store stigning i antallet af indianere i de seneste tre årtier skyldes dog ikke udelukkende, at der er blevet flere indianere. En væsentlig årsag er, at flere og flere indianere betragter og betegner sig selv som indianere i forbindelse med folketællingerne. Siden 1960erne er det i stigende grad blevet mere accepteret og anerkendt at være indianer, hvilket tydeligt afspejler sig i folketællingerne. Den største stigning er sket i byerne, hvor det førhen var mere fordelagtigt ikke at betegne sig som indianer. På landet og på reservaterne betød det knapt så meget.

Der findes over 500 officielt anerkendte stammer i USA, mens 100-150 stammer forsøger at opnå officiel status. De største stammer er: cherokee, navajo, chippewa, sioux, choctaw, pueblo, apache, irokeser, lumbee og creek. Tabel 2 viser en oversigt over befolkningstallet fordelt på de 49 største stammegrupper. Man regner med, at cirka 200 stammer i USA er uddøde, efter de hvide er kommet til Amerika.

Canada

I 1996 blev der registreret ca. 800.000 indfødte (indianere, métis og eskimoer) i Canada, heraf var 554.000 indianere, 210.000 métis (halvblods) og 41.000 eskimoer. Tabel 4 viser antallet af indianere efter stat/territorium i Canada. De indfødte folk i Canada er ikke blevet udsat for den samme befolkningsoversvømmelse af europæere, som det er sket for indianerne i USA. De har derfor i større udstrækning fået mulighed for at passe sig selv. For eksempel har der været meget få indianerkrige i Canada.