I mange områder blev transportbehovet dækket ved at gå fra sted til sted.
Dette satte stærke begrænsninger for, hvor meget man kunne have med sig.
Indianerne kendte ikke hjulet (kun som legetøj i Mesoamerika!), så man brugte kurve, tasker og bylter, som kunne spændes på ryggen, så man kunne bære de ting, man skulle have med sig.
I de områder, hvor der var meget sne, brugte indianerne forskellige typer snesko.
Til at bære babyer brugte man bærevugger.
I de forskellige områder brugte man forskellige typer af beholdere og tasker til at opbevare ting i og til at transportere dem i. På prærien brugte man f.eks. en såkaldt parfleche, som var et stort stykke råhud, der kunne foldes sammen lidt som en kuvert.